At feriere i et campingtelt frem for en campingvogn eller et fast sommerhus kan åbne døre til en verden af nye eventyr og maksimal frihed. Camping i telt giver dig mulighed for at overnatte næsten hvor som helst, fra skovens dybe stille ro til en strand med udsigt over havet.
Mange danskere foretrækker traditionelt sommerhuse eller campingvogne, men stadig flere opdager fordelene ved at holde ferie i et campingtelt. Hvis du føler, at et sommerhus er for fastlåst, og campingvogne ikke tiltaler dig, kunne et stort familievenligt campingtelt være den ideelle løsning.
Med et rummeligt telt er der plads til alle – voksne, børn, bedsteforældre, kæledyr, en gruppe spejdere, eller venner på festival. Mulighederne for din næste eventyrlige rejse eller ferie er uendelige.
Når du skal vælge det rigtige campingtelt, er der flere faktorer at tage højde for, der sikrer, at teltet lever op til dine behov og ønsker:
Vægten på et campingtelt
Oftest når man tager på camping, bor man flere dage samme sted, og vægten af teltet er derfor ikke så afgørende. Til gengæld er det mere komfortabelt, hvis der er god plads i teltet. Man kan jo ikke altid vide sig sikker på vejret, og skulle himlen åbne sig, er det dejligt at kunne sidde i tørvejr og hygge sig med kortspil eller måske et glas rødvin?
Et familietelt er nemlig helt perfekt til at være slået op i længere tid, og det passer perfekt ind på campingpladser over hele verden – eller bare ude i haven. På grund af den gode plads vejer det typisk en del, og det er altså ikke så oplagt til vandreturen – det kan dog sagtens fragtes i en kano, men det er især helt oplagt til køreferier.
Hvis du er på udkig efter mindre telte, som kan rumme både den lille og store familie, kan du se vores brede udvalg af telte her.
Når dit campingtelt først er slået op, udgør det en tryg og praktisk base, hvorfra der kan tages på spændende eventyr, blive lavet lækre måltider eller leget i ly af regn og blæst i flere dage. Campingtelte er nemme at slå op, og hvis man er flere om det, er det nemt og hurtigt at få det til at stå stabilt.
Størrelse og kapacitet
Et campingtelt er det perfekte familietelt for familier, der gerne vil kunne nyde naturen og alt, hvad den har at byde på. Det kan godt være, at et stort telt vejer mere end de fleste andre, men det giver til gengæld en lang række fordele rent komfortmæssigt.
Outwell har mange års erfaring med teltproduktion og har opbygget enorm forståelse for de små detaljer, der øger glæden på ferien. Outwell har et kæmpe sortiment af campingtelte, så uanset, om du ønsker et 3-personers med én sovekabine eller et mindre slot med mange sovekabiner og måske et legerum til børnene, så findes det!
Find Outwells telte her
- 4 personers campingtelt
- 5 personers campingtelt
- 6 personers campingtelt
- 7 personers campingtelt
Gennem de seneste årtier er sortimentet af campingtelte blevet optimeret og finjusteret, så de i dag er fuldkommen skræddersyede til at være en yderst fleksibel og komfortabel måde at holde ferie på. De fleste campingtelte er indrettet med flere sove- og opholdskabiner, så det er muligt at være og sove i det samme telt, uden nødvendigvis at være i det samme rum.
Oftest er der fuld eller næsten fuld ståhøjde i hele teltet, store vinduer og faste bunde i opholdsrummet, så man kan efterlade skoene udenfor. Desuden er der mulighed for, at alle kan opholde sig indenfor og drikke en kop kaffe eller spille kort, hvis vejret ikke lige er til at være udenfor i. Hvis solen derimod skinner, gør det store indgangsparti det nemt at åbne teltet op, så man kan sidde i læ og nyde den friske luft.
Uanset om dit nye campingtelt skal stå ude i haven, i en eventyrlig skov, på en campingplads med udsigt over Gardasøen eller på en frisk klittop oppe ved Skagen, så er du sikkert på jagt efter noget, der holder lidt længere og kan bruges mere end blot en sæson.
Outwells campingtelte er alle i prima kvalitet, så de kan modstå både regn og vind – de leveres i slidstærkt polyester, så de er modstandsdygtige og holdbare overfor elementerne. Du kan dog også finde en masse store telte og familietelte i bomuldsblandinger, hvilket giver et fantastisk indeklima.
Pris og kvalitet hænger oftest sammen, så det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du forventer af dit nye telt, inden du investerer.
De dyrere campingtelte, der findes på markedet, er lavet til at holde i mange år og til mange spændende eventyr. Vælger du et af de billigere telte, kan du forvente en god pris, men en knap så lang levetid. Det kan være smart, hvis teltet skal bruges til en festival eller måske som legested ude i baghaven, hvor det ikke gør noget, at det går vildt for sig.
Et telt skal kunne stå imod de elementer, det vil blive udsat for. Kig efter telte med god vandtæthed og vindresistens.
Når du først har investeret i dit nye campingtelt, er det en god idé at passe godt på det, for at forlænge dets levetid og funktionalitet.
Her er nogle tips til hvordan du bedst muligt vedligeholder dit nye telt:
Rengøring: Rens teltet for snavs og sand før du pakker det sammen. Brug kun vand og en blød børste for at undgå skader på materialet.
Tørring: Sørg for, at teltet er helt tørt før det pakkes væk, for at undgå skimmel og dårlig lugt. Hæng gerne teltet til tørre, når du kommer hjem fra ferie.
Opbevaring: Opbevar teltet i en åndbar taske på et tørt sted for at minimere risikoen for skimmel.
Småreparationer: Vær forberedt på at lave mindre reparationer med reparationskit, som mange telte kommer med.
For at gøre din campingoplevelse endnu bedre, kan du overveje at investere i ekstra grej og udstyr, som kan forbedre komforten og funktionaliteten i dit campingtelt. Overvej eksempelvis:
- Liggeunderlag og tæpper
- Campingstole, borde, feltsenge og trækvogne
- Camping køkkenudstyr
- Gulvtæpper til campingtelte
- Telt belysning
- Pløkker & diverse
Med det rette campingtelt og tilbehør kan du let skabe en komfortabel og praktisk base, hvor du kan slappe af og nyde omgivelserne, hvilket gør hver campingtur til en ny og spændende oplevelse.
Administration & centrallager
Hans Egedes Vej 11
5210 Odense NV
Butikker
Læssøegade 12
5000 Odense C
Skt. Anne Plads 2-4
5000 Odense C
© 2024 Friluftslageret
BRUG FOR HJÆLP?
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.
Mandag - torsdag 8:00 - 17:30
Fredag 8:00 - 18:00
Lørdag 10:00 - 15:00